VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

VIKING Life-Saving Equipment er en globalt førende virksomhed inden for sikkerhedsudstyr og serviceydelser til det maritime marked og offshore-industrien.

Et af hovedområderne er at levere og servicere sikkerheds- og brandbekæmpelsesudstyr til passager- og fragtskibe, offshore-installationer, fiskefartøjer, forsvar, brandberedskaber og fritidssejlere.

Et andet hovedområde er en bred vifte af serviceydelser, der nøje kan tilpasses den enkelte kundes behov. Et eksempel er VIKING Shipowner Agreement, der inkluderer sikkerhedsprodukter, global service, enkel administration og finansiering til transparente og forudsigelige priser.

Produktprogrammet omfatter chute- og sliskebaserede evakueringssystemer til marine- og offshore-industrien, redningsflåder, redningsveste, beskyttelsesdragter, branddragter, arbejdsdragter, pilotdragter, transportdragter, MOB-både, kraner, skilte og andet sikkerhedsudstyr.

Det store program af sikkerhedsløsninger og -systemer leveres individuelt tilpassede eller som standardprodukter og er certificeret efter de seneste krav fra IMO, SOLAS, EU og USCG.

Det globale netværk er uden sammenligning det mest fintmaskede i branchen og består af 37 udenlandske datterselskaber fordelt på 71 lokationer i 27 lande. Derudover sikrer 260 certificerede servicestationer og lagerpunkter over hele verden, at der intet sted er langt til at få leveret og serviceret sikkerhedsudstyr.

VIKING er en privatejet dansk koncern med hovedkontor i Esbjerg, som har fremstillet sikkerhedsudstyr siden 1960. Produkterne fremstilles i Danmark, Norge, Bulgarien og Thailand. Koncernen beskæftiger globalt ca. 2.000 medarbejdere.

Find ledige jobs hos VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S her

VIKING Life-Saving Equipment er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Administration Civilingeniør Diplomingeniør ERP-systemer Formidling HSEQ (QHSE) Indkøb Ingeniør Integreret Design Ingeniør It-ingeniør Kommunikation Lager og logistik Ledelse Marketing Maskiningeniør Maskinmester Procesoptimering og supply chain Produktionsingeniør Produktudvikling og R&D Programmering Projektledelse/Planlægning Salg Salgsingeniør Økonomi/Regnskab Økonomistyring

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Sædding Ringvej 13
6710 Esbjerg V