Skatteankestyrelsen

I Skatteankestyrelsen samarbejder vi om juridisk klagebehandling for at sikre retssikkerheden og styrke tilliden til skattesystemet.

Vi er mere end 250 jurister, der arbejder med komplicerede skatte- og vurderingssager. Sagerne har stor betydning for den enkelte virksomhed og borger. Vi vil være Danmarks bedste klagemyndighed – og vores medarbejdere har en afgørende rolle.

Vi er omkring 400 medarbejdere fordelt på en række sagsbehandlende enheder med hvert sit fagområde og en stabsafdeling med administrative og udviklingsorienterede opgaver. Vi er en god blanding af rutinerede og nyuddannede medarbejdere.

Der er i de senere år sket en stigning i antallet af sager hos Skatteankestyrelsen.

Derfor er vi i vækst, og vi søger løbende nye medarbejdere, der vil være med til at sikre retssikkerheden for borgerne på skatteområdet og gøre os til Danmarks bedste klagemyndighed.

Både som studerende, nyuddannet og erfaren kan du blive en del af Skatteankestyrelsen. Er du jurastuderende vil du typisk lave den indledende sagsbehandling, oprette sager digitalt og på sigt lave lettere sagsbehandling. Som nyuddannet og erfaren får du ansvar for sager, der afgøres af Landsskatteretten og ankenævn. Du vil arbejde med at oplyse sagerne, lave udkast til afgørelser og løbende mødes med klagere. Du vil blive en del af en arbejdsplads i rivende udvikling. Vi vokser hurtigt, og på alle vores lokationer vil du finde unge, kvikke hoveder og erfarne kræfter, der står klar med inspirerende, faglig sparring. Fælles for os er, at vi lægger vægt på, at du trives hos os, og at du har de bedste forudsætninger for at udvikle dig.

Vi vil uddanne landets bedste juridiske sagsbehandlere.

Derfor etablerer vi et ambitiøst akademi, som du bliver del af som ny medarbejder i Skatteankestyrelsen. Fra dag ét vil du derfor opleve en stor personlig og faglig udvikling og en holdånd, som er afgørende for at skabe resultater. Akademiets grunduddannelse giver dig værktøjer og erfaring til at tage fat på behandlingen af skatte- og vurderingssager. Uddannelsen omfatter bl.a. forvaltningsret i praksis, driftsfaglig og effektiv sagsbehandlingsmetode, IT, samarbejde og feedback.

Vi tilbyder dig:

  • Samarbejde med 250 skarpe jurister uden spidse albuer
  • Selvstændigt ansvar for sagsbehandling – i tæt sparring med dygtige kolleger
  • Sager, som har store konsekvenser for den enkelte klager
  • Fast fokus på faglighed
  • En afgørende rolle for retssikkerheden på skatteområdet

Vil du være en del af Skatteankestyrelsen, så følg os på LinkedIn, hvor vi løbende slår nye stillinger op, eller tilmeld dig jobagenten på skatteankestyrelsen.dk

Find ledige jobs hos Skatteankestyrelsen her

Skatteankestyrelsen er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Administration Jura

Skatteankestyrelsen

Thomas B. Thriges Gade 44 – 48
5000 Odense C