RelateIT

Sagt helt kort, så er RelateIT en af landets største Dynamics 365 NAV/Business Central-partnere, som leverer ambitiøse ERP-konsulentydelser til virksomheder med både nationale og internationale udviklingsbehov.

RelateIT beskæftiger sig med konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, nærmere bestemt ERP-konsulentydelser, rapporteringsløsninger og infrastruktur. Det generelle mål er at løse opgaver på pragmatisk vis, og dermed at have kunden og den succesfulde IT-løsning for øje.

På trods af, at vi er en virksomhed i vækst, er vores organisationsstruktur flad. Det betyder, at der ikke er lang vej fra dig til chefen – han sidder nemlig ofte lige ved siden af.

I vores arbejde er relationer centrale. Hos RelateIT går vi nemlig meget op i, at vi har et godt samarbejde, og at vi smiler, når vi er på arbejde. Fordi vi godt kan lide at smile og være glade for det, vi laver, går vi også op i, at du som medarbejder har det godt med dine kolleger. Vi er en ret uformel arbejdsplads og vi arrangerer jævnligt forskellige sociale arrangementer, såsom fredagsbarer, kanoture og sommerfester.

Fordi vi er ambitiøse og nysgerrige er vores faglighed i højsædet. Som medarbejder hos os kan du derfor være sikker på, at vi klæder dig på, så du hele tiden er opdateret på, hvad der rører sig inden for branchen. Samtidigt har du nogle af landets dygtigste kollegaer, som altid er klar til at give en hjælpende hånd og til at sparre, når du har brug for det.

Vi har både afdelinger i Odense, Kolding, Skanderborg, København og Dubai – og vi er altid på udkig efter nye talenter.

Find ledige jobs hos RelateIT her

RelateIT er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Business Intelligence Datamatiker Dataanalytiker (Big Data) ERP-systemer Offshore/Maritim Procesoptimering og supply chain Programmering Projektledelse/Planlægning Softwareingeniør Softwareudvikling Webudvikling

RelateIT

Jernbanegade 1, 2. sal
5000 Odense C

Trianglen 24
6000 Kolding