Med dette som udgangspunkt har vi i over 30 år deltaget i mange forskelligartede byggeprojekter, såvel store som små, omfattende nyt byggeri, renoveringer, byfornyelser med bl. a. omdannelse af tidligere fabriksbygninger til boliger, industribyggerier, bygninger til liberale erhverv, offentlige byggerier inden for sundheds- og plejesektoren, sygehusbyggeri og institutioner til såvel unge som ældre og svage persongrupper, bofællesskaber til psykisk handicappede, skoler, idrætsanlæg og kulturinstitutioner, og som noget nyt indgår vi i projektteams med arkitekter og landskabsarkitekter, der bearbejder konkurrenceforslag til omdannelse og nyetablering af pladser og byrum.
En lang række af spændende opgaver udført i et tæt og inspirerende samarbejde med bygherrer og brugergrupper, arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og projektudviklere.
Vi har stor erfaring i team working som bygherrerådgivere og projektrådgivere i forskellige samarbejdskonstellationer og som deltagere i opgaver, der gennemføres i partnering.
Virksomhedens værdigrundlag
Virksomhedens værdigrundlag er kompetent og engageret rådgivning med fokus på den enkelte bygherre/klient og det enkelte projekt. Vi iagttager god kvalitetsskik og inddrager miljømæssige aspekter i planlægnings- og projekteringsarbejdet.
Vi sørger konstant for, at vore medarbejdere er opdaterede med den nyeste viden og indhenter nye kompetencer gennem videre- og efteruddannelse. Vi anskaffer konstant nye og effektive hjælpemidler indenfor IT/EDB som bl. a. muliggør et WEB- baseret samspil mellem bygherre, rådgivere og entreprenører samtidig med opnåelsen af en effektivisering af projekteringen, forbedring af kommunikationen med bygherrer via visualiseringer og effektiv grænsefladekontrol mellem de enkelte parters ydelser.
Find ledige jobs hos Henneby Nielsen herKlik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.
Arkitektur Bygningsingeniør/Anlægsingeniør Bygningskonstruktør Civilingeniør Designer/Teknisk Designer Diplomingeniør Projektledelse/Planlægning