Eurofins Steins Laboratorium A/S

Eurofins er altid på jagt efter dygtige medarbejdere, der vil gøre en forskel.

Vi er vokset eksplosivt i de seneste år. Som en konsekvens af det, er vi altid på udkig efter talentfulde, højt motiverede mennesker, for hvem arbejde er mere end blot et job. Vores medarbejdere er det vigtigste aktiv i bestræbelserne på at sikre vores kunder de bedste løsninger – samt sikre basis for en fortsat holdbar ekspansion. Det er derfor vores mål at tiltrække kvalificerede og engagerede mennesker ved at skabe inspirerende rammer for en fortsat udvikling af virksomheden og medarbejderne.

Vi ønsker at motivere vores ansatte ved at anspore til en målrettet og handlings-orienteret indsats. På den måde sikrer vi, at virksomheden fortsat er en attraktiv arbejdsplads, hvor den personlige og faglige udvikling går hånd i hånd med en effektiv, forretningsorienteret ledelsesfilosofi.

Hvem arbejder i Eurofins?

Eurofins beskæftiger for tiden 700 medarbejdere i Danmark inden for forskellige medarbejderkategorier – kemikere, biologer, økotoksikologer, mikrobiologer, farmaceuter, dyrlæger, ingeniører, teknikere, laboranter samt en række administrative funktioner inden for it, salg, indkøb, logistik, HR og økonomi.

Hvad kan Eurofins tilbyde?

I Eurofins har du mulighed for at arbejde i en førende international virksomhed med et meget stort netværk, høj grad af specialviden og etablerede kompetencecentre inden for forskellige områder.

Eurofins har world-wide 27.000 medarbejdere og mere end 310 laboratorier i 39 lande. Vores laboratorier råder over state-of the-art udstyr, et meget stort udvalg af godkendte metoder – og vi satser målrettet på udviklingsaktiviteter for til stadighed at kunne leve op til behov fra vores kunder og krav fra myndigheder. Du får således mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier på en måde, hvor de har praktisk og reel betydning for virksomheder og samfund.

Medarbejderne er Eurofins’ vigtigste ressource, og vi er parate til at investere i uddannelse og i at skabe karrieremuligheder. Det er vores mål at kunne tiltrække og fastholde de mest kompetente og talentfulde medarbejdere – og derfor har medarbejdernes personlige og faglige udvikling høj prioritet i Eurofins.
Vi har etableret en række medarbejdergoder, der har til hensigt at sikre medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale trivsel – både på arbejdet og i fritiden.

Kvalitet og miljø

Eurofins satser på kvalitet i alt, hvad vi gør, og vi er blandt andet akkrediteret at DANAK til en lang række ydelser inden for fødevare-, miljø-, materiale- og lægemiddelområdet. Kvaliteten af vores ydelser er afhængig af, at medarbejderne har et højt fagligt kompetenceniveau og er ajour med udviklingen hos vores kunder.
Vi værner om det ydre miljø samt vores medarbejderes sikkerhed og sundhed. Eurofins´ miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret af DNV (i henhold til ISO 14001 og OHSAS 18001).

Find ledige jobs hos Eurofins Steins Laboratorium A/S her

Eurofins er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Agronom Bioanalytiker/Laborant Biologi Civilingeniør Datamatiker Indkøb Ingeniør Kemiingeniør Produktionsingeniør Softwareudvikling

Eurofins Steins Laboratorium A/S

Ladelundvej 85
Malt
6600 Brørup