Som et andelsselskab bygger Arlas forretningsmodel på princippet med mælkehjulet, hvor uafbrudte mælkemængder holder hjulet i gang og skaber muligheder for stordriftsfordele, innovation, produktudvikling og branding- og fører dermed til værdiskabelse. At skabe værdi for vores ejeres mælk er integreret i hele værdikæden fra ko til bord. Vi stræber efter at holde hjulet i gang ved hele tiden at opsøge globale vækstmuligheder, være førende inden for bæredygtighed, fremme værdiskabelsen gennem innovation og brandudvikling og udnytte stordriftsfordele og strømline forretningen.
Arlas rødder går helt tilbage til 1880’erne.
Nærmere bestemt 1881, da en række svenske bønder slog sig sammen på Stora Arla Gard i Sverige, og i 1882, da det første danske andelsmejeri blev indviet i Hjedding i Sydvestjylland. Op gennem 00’erne fusionerede vi med eller opkøbte en lang række mejerier i Europa. I dag er Arla Foods ejet af ca 12.000 landmænd fordelt på syv lande. Det gør os til et af verdens største andelsmejerier, og inden for økologi er vi faktisk det største. Vores produkter sælges i hele verden, og vi er i dag et globalt selskab. Meget har ændret sig siden sydvestjyske landmænd gik sammen i Hjedding om at danne et andelsmejeri, der kunne producere smør til det engelske marked. I dag producerer Arla alt fra mælk, smør og ost til yoghurt, is og saucer, men grundtanken er stadig den samme: ”Hvad én mand ej magtede, de mange løfte”.
Arla Foods er ejet af landmænd
Arla Foods er et andelsselskab, som ejes af danske, svenske, tyske, engelske, belgiske og luxemburgiske landmænd, som leverer mælk til selskabet. Repræsentantskabet er Arla Foods øverste myndighed, og det organ som beslutter selskabets overordnede politik. 145 andelshavere og 10 medarbejderrepræsentanter udgør repræsentantskabet. Arla Foods bestyrelse består af 15 andelshavere og 4 medarbejderrepræsentanter.
Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.
Administration Analyse Arbejdsmiljø Automation/Automationsteknolog Beskæftigelsesfaglig Bioanalytiker/Laborant Biolog (sundhed) Business Intelligence Civilingeniør Datamatiker Dataanalytiker (Big Data) Design Kommunikation Digital Design Diplomingeniør Eksportsalg Elektriker Elektroingeniør Energiingeniør Energiteknolog Ernæring (diætist) ERP-systemer Finansiel rådgivning/Financial trading Forhandling Formidling Forsikring og assurandør Forskning Forsyningsoperatører Generalist HR Indkøb Industritekniker Ingeniør Journalist Jura Kemiingeniør Kommunikation Konsulent Kvalitet og kvalitetssikring Lager og logistik Ledelse Marketing Maskiningeniør Maskinmester Mejerist Miljøteknologi Montør Procesingeniør Procesinnovation Procesoperatør Procesoptimering og supply chain Produktchef Produktionsingeniør Produktionsteknolog Produktudvikling og R&D Projektledelse/Planlægning Robotteknologi Salg Salgsingeniør Serviceingeniør Sikkerhedsledelse Smed Sociale medier Softwareudvikling Sundhed Svejser Tekniker Tekstforfatter Transport VVS-tekniker Økonomi/Regnskab ØkonomistyringCreate the future – Grow with Arla