Tilflytterservice hjalp David i gang med et nyt netværk i Esbjerg

David er oprindeligt fra Vestsjælland, og uddannet i København, men efter et besøg på Jobfair i København valgte han at tage chancen og flytte til Esbjerg for at forbedre hans jobmuligheder som nyuddannet maskinmester. En, for David, ny landsdel betød også på gensyn til de gamle bekendtskaber og starten på et nyt, syddansk netværk.

”Danskere kan godt være lidt tilbageholdende og mistroiske overfor fremmede. Det kan godt gøre det svært at få et nyt netværk,” fortæller David. Det kan gøre det svært at være tilflytter fra en anden landsdel.

Heldigvis står Tilflytterservice klar med assistance. I Esbjerg, ligesom i de andre syddanske kommuner, er der ansat medarbejdere til at hjælpe de nye tilflyttere godt på plads i området – hvad end det er at skabe overblik over boligmulighederne, skole og børnepasning eller lave netværksarrangementer for tilflyttere.

David har selv haft glæde af den hjælp, som Tilflytterservice tilbyder, især arrangementer for tilflyttere. ”Det er lettere at skabe et netværk med nogen, som er i samme situation,” siger han. For ham har det været nemmere at få kontakt til andre tilflyttere ved hjælp af arrangementerne.

Læs mere og få kontakt til din lokale, syddanske Tilflytterservice.

I Syddanmark siger man ‘mojn’
De typiske fordomme om, at Esbjerg lugter af fisk, og at der aldrig sker noget i Udkantsdanmark, bliver hurtigt slået i jorden.

Faktisk er der kun én fordom, der har vist sig at holde stik i Syddanmark: ”Det lyder altså stadig mærkeligt at høre nogen sige ‘mojn’ og mene det seriøst,” bemærker David med et glimt i øjet.

Se mulighederne!
Davids råd til andre tilflyttere er at se mulighederne frem for begrænsningerne, samtidig med at man er realistisk omkring det hele.

”Du vil begå nogle fejl i starten, og det er helt okay,” siger David.

Syddanmark er ikke København, men det kan noget andet. Her er både ro og albuerum, og samtidig et aktivt byliv og masser af aktiviteter og arrangementer for alle aldre. Som tilflytter er det derfor bare et spørgsmål om at være åben overfor Syddanmarks mange muligheder.

Er Syddanmark noget for dig?
På Karriereportalen finder du al den information, du får brug for, hvis du vil flytte til Syddanmark. Her er samlet 350 syddanske virksomheder, der er på udkig efter dygtige talenter, og du kan se hvilke kompetencer, de ofte efterspørger. Herudover har vi samlet en række ressourcer, artikler, links med mere, der synliggør hvordan de gode liv i Syddanmark kan se ud, så du er godt klædt på til at træffe beslutningen om at flytte til Syddanmark.

 

Mød flere tilflyttere

Vi har samlet flere gode syddanske tilflytterhistorier

Læs mere her