Dygtige talenter er naturligvis interesseret i at vide mere om jobmulighederne og jer som virksomhed og arbejdsplads.
Men de – og deres familier – vil ofte også gerne vide mere om kulturen og mulighederne i det område, de eventuelt overvejer at flytte til. Dét at tilbyde information, der tilgodeser hele familiens situation og alle de valg, der ikke blot handler om et job, kan være udslagsgivende, når din virksomhed skal tiltrække nye medarbejdere – hvad end de danske eller internationale.
Gratis markedsføringsmaterialer
Det handler om at komme hele vejen rundt om de overvejelser, kandidater og deres familier kan have i forhold til at rykke teltpælene op og etablere sig i et nyt område.
Vi tilbyder her et helt gratis værktøj, hvor virksomheder kan hente et væld af gratis markedsføringsmaterialer, som sætter ord og billeder på karrieremulighederne og livet i Syddanmark. Materialer, som du frit kan downloade og tilpasse til din virksomheds employer branding aktiviteter.