Internationale karrieredrømme

Kom med på en guidet tur gennem to globale undersøgelser af internationale kandidaters ønsker, præferencer og mobilitet

Lønpakker, levestandard eller personlig udvikling?

Hvad er det, der får internationale kandidaters hjerter til at banke allermest, når de overvejer et karrierehop – og hvor leder de efter karrieremuligheder? Kig med her, når vi tager dig med på en guidet tur gennem to internationale undersøgelser og hent konkret viden om, hvad du med fordel kan appellere til, når du skal friste spanske, portugisiske, hollandske eller rumænske medarbejdere til at kigge efter netop din virksomhed.

Kend din målgruppe. Det er altid et godt råd, når du vil ramme plet med dine budskaber, og særligt, når du kommunikerer til og med mennesker fra andre lande og kulturer.

Selvom vi lever i en globaliseret verden, er vi langt fra ens. Vi skal ikke langt syd for Flensborg, før kandidaterne ofte tænker ganske anderledes om livet og karrieren, end man måske lige forestiller sig.

Derfor har vi lavet denne inspirationsoversigt til dig, der vil tiltrække kandidater fra Portugal, Spanien, Holland eller Rumænien og har brug for faktuel viden om målgruppens præferencer, ønsker og motivationsfaktorer, når det handler om karriere og mobilitet på tværs af landegrænser. Vi tager dig med på en kort guidet tur gennem to globale undersøgelser af internationale arbejdstagere og serverer hovedpointer og fakta, du direkte kan omsætte til målgruppeorienterede tiltag og budskaber i virksomhedens tiltrækningsindsats.

Læs mere

Test din viden om kandidaterne!

Hvorfor lige portugisiske, spanske, hollandske og rumænske kandidater?

Gennem projekt Moving Global Talent laver vi hos work-live-stay løbende et grundigt research-arbejde på arbejdskraftens mobilitet.

Her har vi identificeret fire europæiske territorier, hvor vi vurderer, at arbejdskraften er særlig mobil i forhold til mulighederne og behovene i danske virksomheder:

  • Portugal
  • Spanien
  • Holland
  • Rumænien

Områderne er udpeget ud fra en samlet vurdering af fx overskud af relevante kompetencer, lønniveau, kritisk masse af talenter, arbejdsløshedsrate, levestandard og andre faktorer, vi ved kan være vigtige motivationsfaktorer for at opsøge og lade sig friste af karrieremuligheder uden for hjemlandets grænser.

På denne side får du et indblik i kandater fra de udvalgte landes ønsker, præferencer og mobilitet, du med fordel kan skele til, hvis du arbejder med at tiltrække internationale kandidater til danske virksomheder.

Siden er udviklet som en del af Moving Global Talent, som er støttet med midler fra Den Europæiske Socialfond, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Region Syddanmark.

Generation X, Y eller Z?

Geografisk tilhørsforhold er én ting. Men der er også træk ved de forskellige generationer, som har betydning for kandidaternes ønsker og krav til karrieren og arbejdslivet. Læs mere herunder.

Viden på denne side er baseret på to globale undersøgelser af forskellige nationaliteters præferencer i forhold til karriere og job.

Global Talent Survey (2019)

  • Online værktøj
  • Besvarelser fra 360.000 respondenter i 197 lande verden over
  • Se værktøjet

Randstad Employer Brand Research (2019)

  • Global undersøgelse
  • Besvarelser fra 200.000 arbejdstagere i 32 lande verden over
  • Hent rapporten
Har

Har du spørgsmål om international arbejdskraft?

Spørg chatbotten

Stå stærkt i kampen om de dygtige talenter til din virksomhed!

Er I anerkendt som en attraktiv arbejdsplads hos nuværende og potentielle medarbejdere? Har I et stærkt employer brand?

Vi har udviklet et værktøj, der med 7 konkrete datapunkter guider virksomheder til at arbejde strategisk og datadrevet med employer branding-indsatsen.

 

Ja tak - vis mig værktøjet!