Den medfølgende partners rolle

- i forhold til internationale medarbejderes trivsel

De fleste kender det sikkert – følelsen når man bliver taget godt imod, styrker glæden til at møde det nye og ukendte.

Dette gælder også for en partner, der følger med sin samlever eller ægtefælle til at nyt land for at begynde på et eventyr.

Men ofte sker det, at al viden og information – ikke kun om opstart i jobbet, men også viden om lokaleområdet, aktiviteter, karrieremuligheder for partneren, mv. – kun når til den part, der skal starte i nyt job. Måske kan det betyde, at vi glemmer at tage højde for, hvordan hverdagen bliver for den medfølgende partner?

Partneren og familiens trivsel er afgørende

Flere undersøgelser viser, at den medfølgende families trivsel er afgørende for, om jeres internationale medarbejder falder godt til og bliver i Danmark på sigt. Dermed er det også vigtigt, at den medfølgende partner får muligheden for at få en karriere i Danmark, hvis dette er et ønske.

Fandt du ikke, hvad du skulle bruge?

Så forsøg i én af de andre dimensioner, hvor du finder mere viden og flere værktøjer, som kan hjælpe jer i jeres pre- og onboarding processer.