Reboarding af medarbejdere efter corona

Når medarbejderne på et tidspunkt vender retur fra hjemsendelse, er det vigtigt med en strategi for reboarding.

Dette har Iben Arvad Hansen, direktør i work-live-stay, udtalt sig om i en artikel skrevet af F5 Update.

work-live-stay understøtter virksomhederne i deres processer omkring onboarding og reboarding, bl.a. gennem projektet Moving Global Talent – og på baggrund af disse og egne erfaringer siger Iben Arvad Hansen:

“Som leder kan det virke naturligt at tænke: Jamen der er jo ikke noget, der har ændret sig. Medarbejderne kender arbejdspladsen, de kender opgaverne og de kender kollegerne, men den største fejl, man kan begå, er at antage, at tingene er som før. Der er sociale relationer, der skal genetableres, og du skal bringe dit team og din organisation sammen på ny. Folk skal vænne sig til at arbejde tæt sammen igen, da vi på hjemmekontoret har siddet alene om mange opgaver”, siger Iben Arvad Hansen til F5 Update.

Læs hele artiklen om reboarding af medarbejdere her hos F5 Update

F5 Update er et digitalt nyhedsmagasin med fokus på ledelse, innovation, erhvervs- og arbejdsliv. Der bliver netop nu udarbejdet en artikel-serie med teamet “Reboarding af medarbejdere.”