Nyt ansigt hos WLS

WLS-sekretariatet har fået endnu et nyt ansigt. Randi Mørk Lildballe er blevet ansat i stillingen som Global Talent Attraction Manager.

Med den kasket på skal Randi Mørk Lildballe arbejde med målrettet at styrke indsatsen for at tiltrække og on-boarde de rette kompetencer i robotklyngen i samarbejde med Odense Robotics.

Randi Mørk Lildballe har mange års erfaring, som tæller den faglige del, men også den personlige. Randi Mørk Lildballe har selv prøvet at være den, der skulle finde sig til rette i et nyt land båret af en ny og anderledes kultur.

Jeg har boet i Indien i halvandet år, hvor jeg var ansat som HR-chef i en dansk IT-virksomhed, der udviker software, fortæller Randi Mørk Lildballe. At flytte sig fra sine trygge og velkendte omgivelser kan være et kulturchok af de større og ting, som vi ikke regner for noget særligt i Danmark, kan være lidt mere indviklede i Indien.

Med disse erfaringer i bagagen er Randi klar til samarbejdet med Odense Robotics. Og hun glæder sig til at komme i gang med opgaven.

Jeg er ser frem til at skulle påtage mig rollen som konsulent og være med til at hjælpe virksomheder med at tiltrække arbejdskraft. Det er et område, som er afsindigt spændende. siger Randi Mørk Lildballe.

Direktør i work-live-stay, Camilla Høholt Madsen, siger om samarbejdet:

Det er en stor fornøjelse at kunne melde huset fuldt med ansættelsen af Randi Lildballe som Global Talent Attraction Manager i den del af Moving Global Talent-projektet, der handler om udvikling af metoder til klynger og i særdeleshed Odense Robotics-virksomhederne.

Robotterne leder vejen
Med en af verdensførende robot- og droneklynger, må udfordringen med at tiltrække og on-boarde nye medarbejdere ikke blive en stopklods for den potentielle vækst. Derfor er Moving Global Talent-projektet bygget op til at udvikle metoder i samarbejdet med konkrete virksomheder. Det er til gavn for alle vores Syddanske virksomheder.

Samarbejdet med Randi har vi en stor forventning om at der skabes nye veje, mere viden og ikke mindst en mere målrettet handling blandt robotvirksomheder i forhold til specialistdagsordenen, siger Camilla Høholt Madsen.

Randi kommer senest fra en stilling som HR-chef i YIT Danmark, en virksomhed, som bl.a. producerer og udlægger asfalt. Her har hun bl.a. arbejdet med branding samt tiltrækning af unge i alderen 18-30 år til asfaltbranchen.