Webinar: Skal man skrive ‘mojn’ i en syddansk jobansøgning?

 

Hvordan beskriver syddanske arbejdsgivere selv deres ideelle kandidater? Vidste du fx, at Lego siden 2015 har haft 23 jobopslag efter medarbejdere, der kan arbejde med machine learning? Eller at Sønderborg Kommune sætter pris på kandidater med kørekort? Det kompetencekrav finder du sjældent i jobopslag fra Københavns Kommune.

 

 

Tilmeld dig dette webinar, hvor Rune Heiberg Hansen fra DAMVAD Analytics vil guide dig gennem arbejdsmarkedet i Syddanmark ved at se udvikling og tendenser gennem machine learning af 500.000 jobopslag fra regionen siden 2008.

Webinaret giver unik indsigt i regionens særheder og ligheder med resten af landet, og du får ny viden om, hvordan jobsøgningen i Syddanmark differentierer sig fra fremgangsmåden i fx Aalborg, Århus og København.

Hvem kan deltage?

Webinaret er gratis og åbent for alle. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle.

Tilmelding

Tilmeld dig her senest tirsdag den 23. juni kl. 12.00 (der er et begrænset antal pladser).

Du vil modtage en bekræftelse via mail med et link til webinaret. Husk at tjekke dit spamfilter.

Praktisk information 

  • Webinaret foregår online via videotjenesten Zoom.
  • Du kan med fordel teste lyd og videoindstillinger i god tid.
  • Du skal muligvis downloade Zoom forud for webinaret.
  • Sørg for at Zoom er opdateret (ny version 1. juni).
  • Vi anbefaler, at du tilgår webinaret via PC/MAC. Tablet/IPad kan bruges, hvis ikke andet er muligt.
  • Log på i god tid – webinaret starter kl. 10.
  • Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål løbende via Q&A funktionen nederst i skærmbilledet.
  • Deltagere benytter ikke webcam på webinaret.

Webinaret afholdes som en del af projekt Karriere i Syddanmark, som er støttet af Region Syddanmark.