Lederskam: Hvad er det og hvad gør vi ved den?

Skam. Det stikker i maven og smager ikke godt – og er bestemt ikke noget, man skilter med på ledelsesgangen. Men ikke desto mindre er det en følelse, som de fleste ledere kender til, og som påvirker ledelsen. Kom til dette netværksmøde og bliv klogere på begrebet lederskam, og hvordan du som leder bruger det til at skabe værdi og handlekraft.

8 ud af 10 ledere føler sig ensomme på jobbet. Langt over halvdelen af alle ledere ønsker at skifte job indenfor de næste to år.

Det er hårde fakta, og noget vi taler alt for sjældent om. Lederskam handler om de handlinger, tanker, adfærd og fordomme, som ledere ikke fortæller til andre. Ud over at påvirke den enkelte leders trivsel, kan skammen også betyde en utroværdig ledelse, der risikerer at bremse engagementet og slukke den visionære kraft. Og uheldigvis kan skammen være hulens svær at få øje på, da den oftest gemmer sig i en skjult kultur og “sådan plejer vi at gøre”.

Men ved at gøre sig bevidst om og forstå skammen, ligger der et stort potentiale for udvikling og forløsning af et nyt potentiale.

 

På dette netværksarrangement giver oplægsholder og forfatter til bogen Lederskam, hvor 25 ledere deler ud af deres skamfulde fortællinger, Elsebeth Hauge indblik og praktiske eksempler på skammen. Elsebeth har gennem sine lederstillinger i bl.a. Vestas og Undervisningsministeriet et solidt praktisk og teoretisk kendskab til de processer, magtkampe og korridorsnakke der huserer på ledelsesgangene i store danske organisationer. Læs mere på www.elsebethhauge.dk.

Kom og vær med til diskutere begrebet og påstandende, og få indsigt i, hvad du som leder selv kan gøre og forandre.

Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem Lederne Sydvestjylland, Sikkerhedsstyrelsen og work-live-stay.

 

Program:  

Kl. 13:45 Ankomst, registrering og kaffe.

Kl. 14.00 Indflyvning med Lederne, work-live-stay og Sikkerhedsstyrelsen

Kl. 14.30 Få øje på din lederskam og skab værdifuld handlekraft v. Elsebeth Hauge

Kl. 16:00 Opsamling og refleksioner på dagens oplæg v. Ann Cathrine Lebech, work-live-stay

Kl. 16:30 Tak for i dag v. Ann Cathrine Lebech 

 

Tilmelding:

Deltagelse er gratis og arrangementet er målrettet ledere i private og offentlige virksomheder.

Tilmeld dig her

Nb: Arrangementet afholdes med et begrænset antal deltagere og under hensyntagen til gældende retningslinjer for fysisk afstand og reduceret kontakt for at forebygge smitterisiko i forbindelse med coronavirus. Alle fremmødte kræves at følge de generelle smitteforebyggende anbefalinger, og deltagere bedes blive hjemme i tilfælde af sygdomssymptomer.