Jobfair 2019: Find din karriere i Syddanmark (for kandidater)

Jobfair 2019 in English

Drømmer du om en spændende karriere og et afbalanceret familie- og arbejdsliv i unikke omgivelser? Så kig mod Syddanmark. Her finder du nogle af de mest ambitiøse virksomheder og en lang række af de udflyttede styrelser, som har etableret sig i området. Det betyder masser af nye karrieremuligheder for dig!

Tag din kæreste, din venner eller din nabo under armen og grib chancen for måske at møde din kommende arbejdsgiver, når vi inviterer til Syddansk Jobfair på Frederiksberg den 27. januar.

Springet kan være stort, når man overvejer at flytte sig selv og måske sin familie til en helt ny landsdel. Men fordelene er mange og hjælpen er nær:

  • Spændende karriereveje og gode jobmuligheder
    Hvad end din faglige baggrund er, er der mange spændende muligheder for dig – og evt. din partner – i Syddanmark. Se hvilke virksomheder, du kan møde på Jobfair, og find flere virksomheder i vores Karriereportal.
  • Faglige udfordringer
    Syddanmark har en række centrale vækstområder, der med hver deres kendetegn er fyrtårne indenfor deres felt både nationalt og internationalt. Det betyder et væld af faglige muligheder, alt efter hvor dine interesser og kompetencer ligger. Læs mere om Fyrtårnene.
  • Tilflytterservice og hjælp til at finde job til medfølgende partnere
    De syddanske kommuner har en tilflytterservice, der hjælper dig med at finde svar på de spørgsmål, du måtte have til livet i Syddanmark. Og hvis I er to, er der ekstra hjælp at hente. Mød tilflytterservice på dagen og læs mere om tilbuddet.

Kom og hør meget mere på Jobfair 2019! Deltagelse er gratis, og du tilmelder dig længere nede på siden.

Vi byder på spændende virksomheder og lidt godt til gangen. Har du børn, kigger vi gerne efter dem i vores dertil indrettede legerum, så du har tid og ro til at fordybe dig i dialogerne og høre mere om mulighederne i Syddanmark.

Jobfair 2019 afholdes i et samarbejde mellem work-live-stay southern denmark, Akademikercenter Frederiksberg, Akademikerne, Akademikernes A-kasse, Djøf, Dansk Magisterforening, IDA, Karrierecenter København og Magistrenes A-kasse.

Projektet ‘Karriere i Syddanmark’ er støttet af Syddansk Vækstforum.

Vi glæder os til at se dig! Tilmeld dig her

Mød disse virksomheder på Jobfair.

Hent invitation (pdf) (click here for English version)