Hesehus A/S

Vi er Danmarks største e-handelshus specialiseret i udvikling af ambitiøse e-handelsløsninger.

Vi tilbyder markedets mest komplette softwareplatform målrettet B2C- og B2B-virksomheder, der ønsker at investere strategisk online og gøre e-handel til en af deres primære salgskanaler. Siden vi startede virksomheden i 2002, har vi fokuseret 100% på det, vi er bedst til, og vi er i dag markedsførende i Danmark med mere end 100 referencer blandt Danmark og Skandinaviens største virksomheder. Her kan bl.a. nævnes Inspiration, Wupti, Stof og Stil, og Matas, som ligeledes er nogle af de kunder, vi har modtaget topplaceringer til ved den årlige E-handelspris.

Ligesom det er vores vision at tilbyde markedets bedste forståelse af de strategiske muligheder med internettet, så er det også vores vision at have dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vores teams af udviklere, arkitekter, UX-specialister og digitale designere altid opdateret på den nyeste viden og specialiseret i alle e-handelsdiscipliner fra digital strategi, forretningsforståelse og kundeindsigt til konceptudvikling, UX, backend- og frontendkodning samt konverteringsoptimering. Hesehus Academy Fridays er fredage med tid til fordybelse, leg og læring, hvad enten det er individuelt eller sammen med dine kolleger. Academy Fridays er udsprunget af medarbejdernes ønsker og behov om at have tid til at prøve nye ting af og have sammenhængende tid til vidensdeling. Derudover tilbyder vi løbende vores medarbejdere kurser, certificeringer og deltagelse i konferencer som GOTO Copenhagen, Design Matters eller UX Conference ligesom alle med personaleansvar får tilbudt kurser inden for ledelse og kompetenceudvikling.

Siden 2002 er vi vokset fra 7 til 85 mand. Vi har i dag Fyns største udviklermiljø, der består af mere end 50 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter, som hver dag arbejder på at gøre vores kunder til fremtidens e-handelsvindere. Vi går op i at løfte i flok, og vores kultur bærer præg af et stærkt, socialt sammenhold, hvor der er mange fejringer og sociale arrangementer i det omfang, man har tid og lyst til. Glæden ved at være hesehusianer er stor, hvilket også ses i kraft af den certificering, vi vandt i 2016, som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2016 – en certificering vi er meget stolte af og værner om.

Kort sagt; Hesehus er the place to be!

Find ledige jobs hos Hesehus A/S her

Hesehus er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Civilingeniør Datamatiker Designer Digital Design Diplomingeniør Grafiker Ingeniør It / It-ingeniør / Programmering Kommunikation / Formidling Marketing Multimedia Projektledelse Public affairs Sociale medier Softwareingeniør Softwareudvikling Tekstforfatter

Hesehus A/S

Englandsgade 24, 5000 Odense C