Fertin Pharma A/S

Fertin Pharma er verdens førende B2B-leverandør af produkter inden for rygeafvænnened tyggegummi og er specialiseret i udvikling og produktion af nikotintyggegummi. Herudover har vi en voksende forretning inden for oral care.

Med en innovativ og global profil engagerer Fertin Pharma sig i succesfulde partnerskaber med førende farmaceutiske virksomheder. Fertin Pharma er både ejet af en privat kapitalfond og er familieejet. Virksomhedens hovedsæde er placeret i Vejle og har i alt ca. 715 medarbejdere i både Danmark og Indien. Virksomheden opnåede i 2016 en omsætning på EUR 113,5 millioner.
På hovedsædet i Vejle sørger operatører og teknikere for at produktionen kører 24-7 på flere forskellige produktionssites, mens kemikere, laboranter og farmaceuter har travlt med udviklingen af nye produkter samt kvalitetssikring i laboratorierne.

I årenes løb er Fertin Pharma blevet en stor virksomhed, men vores arbejdsmiljø er alligevel karakteriseret ved en uformel og ligefrem omgangstone. Vores medarbejdere har frihed under ansvar, hvilket skaber et motiverende udgangspunkt for at levere det, der forventes. Fertin Pharma er en arbejdsplads, hvor folk med forskellige ideer og evner samarbejder for at finde den bedste løsning hver gang. Vores medarbejdere tildeles derfor stor fleksibilitet og et stort ansvar.
I Fertin Pharma er stillingerne brede, og uanset om du er generalist eller specialist, får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Herudover har virksomheden mange muligheder for løbende udvikling, bl.a. via virksomhedens lederaspirantprogram, der er en to-årig uddannelse ved siden af arbejdet, der tilbydes til de medarbejder, som virksomheden anser for at have et særligt lederpotentiale.

Grundet virksomhedens størrelse har virksomheden brug for medarbejdere med forskellige baggrunde og profiler. Særligt søger vi de kompetencer og kvalifikationer, som dygtige farmaceuter, ingeniører og kemikere kan tilbyde.

For mere information, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside www.fertin.com

Find ledige jobs hos Fertin Pharma A/S her

Fertin Pharma er altid på udkig efter talenter med de følgende kompetencer:

Klik på kompetencerne herunder for at se andre virksomheder, der søger medarbejdere inden for de enkelte områder.

Analyse Bioanalytiker (laborant) Farmaceut / Farmakonom / Medicinal Ingeniør Kemiingeniør Kvalitet og kvalitetssikring Produktchef Produktionsingeniør Produktionsteknolog Produktudvikling og R&D

Fertin Pharma A/S

Dandyvej 19, 7100 Vejle