Vil du have plads til at skifte karriere?

Vil du have plads til at skifte karriere?

Det kan være svært at fastlægge sig på én branche for hele livet. Tanken kan være skræmmende og kedsommelig. Men selvom du flytter til Syddanmark behøver det ikke være en blind vej karrieremæssigt. Jobmulighederne er nemlig mange og brede. også for akademikere, hvor ledigheden er på små 2,5 procent.

Jobmulighederne i Syddanmark skal ikke undervurderes – slet ikke. Faktisk findes flere af Danmarks førende virksomheder netop her. I Sønderjylland er der flere store virksomheder inden for energieffektivisering. I Esbjerg ligger 60 procent af Danmarks off-shore-branche med både vind, olie og gas. På Fyn er der en stor klynge af it- og robotudvikling. Endelig er der i koncentration af produktionsjobs, som kan bestå af alt fra teknologer og ingeniører til produktionsmedarbejdere og projektledere. Området er bestemt værd at lægge mærke til jobmæssigt. Især da der også er en god blanding af jobmuligheder både i den offentlige og den private sektor.

Er der noget, hvis jeg vil skifte job?

Hvad sker der, hvis man flytter til Syddanmark efter drømmejobbet, men efter et stykke tid bliver man træt af det eller afskediget? Mange tror fejlagtigt, at området er en blind vej karrieremæssigt. Det er langt fra virkeligheden, hvis man lytter til Camilla Høholt Smith, der er direktør i organisationen work-live-stay, som blandt andet arbejder på at fremme job- og bosætningsmulighederne i Syddanmark.

Der er gode muligheder for at skifte job, og vi har rigtig mange virksomheder i vækst i Syddanmark”, Camilla Høholt Smith, som har et tydeligt svar til dem, der tænker, ’Er der mon noget om tre år, hvis jeg vil skifte job?’ “Alt tyder på, at væksten vil fortsætte. Virksomhederne og brancherne får større og større efterspørgsel, og det er utroligt spændende at være en del af.”

 

“Med udflytningen af statslige arbejdspladser til blandt andet Syddanmark betyder det, at vi har endnu flere jobmuligheder at byde på. Jeg tror, at jobskifte ind og ud af sektorerne styrker alle sektorer”, siger Camilla Høholt Smith, som har en opfordring til dem, der læser jobopslag fra området.

“Man får ikke nødvendigvis en fancy titel, hvis man får et godt job i Syddanmark. Det kan godt være en udfordring for dem, hvor det betyder noget. Kig i jobbeskrivelsen og ikke bare på overskriften.”

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Rigtig mange flytter i dag til storbyerne, og der er efterhånden en tendens til at tænke, at der er længere fra København til Jylland end omvendt. Derfor er det også tydeligt at se, hvor der er lavest ledighed og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

“Helt overordnet kan vi se, at Syddanmark står til at have flere jobs og jobåbninger, end folk der kommer og tager dem. Vi har simpelthen mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er tendensen inden for nærmest alle brancher i området”, siger Camilla Høholt Smith.

Hun ser, at langt de fleste kommuner har mangel på arbejdskraft af især ingeniører – men også industriteknologer, finansfolk, projektledere, læger, psykiatere, folkeskolelærere og listen fortsætter. Hun mener dog ikke, at det er på grund af mangel på gode arbejdspladser.

“Vi har nogle af de mest attraktive virksomheder inden for deres felter. Vi er bare nødt til at gøre op med fordommen om, at der ikke er gode jobs at hente i Syddanmark”, siger Camilla Høholt Smith.

Kommuner med blandet indhold
De 22 kommuner i Syddanmark har alle noget forskelligt at tilbyde. Du kan bo i en moderne lejlighed i storbyen ved havneområderne, eller du kan bo på landet med urtehaven i baghaven. Derudover har Syddanmark også en god blanding af offentlige og private virksomheder, så der er gode muligheder for at prøve forskellige jobs.

 

Syddanmark handler ikke kun om spændende karrieremuligheder, men også om et hav af oplevelser og aktiviteter, som du og din familie kan glæde jer til at få del i. Hvem sagde Udkantsdanmark? I hvert fald ikke os i Syddanmark – vi er jo lige ved porten til Europa!

Gå på opdagelse i dit liv i Syddanmark her!

 

Læs mere