I Trekantområdet er du tæt på alt det, der betyder noget. Her forenes landsbyens charme, nærhed og natur med storbyens pulserede liv. Trekantområdet er mulighedernes metropol og innovationens centrum – et sted, hvor livet aldrig står stille. Du finder alt fra spændende videregående uddannelser og overraskende karrieremuligheder til kultur- og fritidsoplevelser i særklasse.
Trekantområdet ligger i hjertet af Danmark med gode forbindelser. Det er her, at tog fra alle retninger krydser hinandens spor. At den danske motorvej deler sig mod nord, syd, øst og vest. Og her eventyrlystne danskere letter til fjerne, eksotiske destinationer. I Trekantområdet er du tæt på hele din familie – uanset at den er spredt ud over hele landet. Eller hele verden.
Vores tilflytterkonsulenter er klar til at hjælpe
I Trekantområdet står vi klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig til bosætning i området. Din lokale tilflytterkonsulent vil hjælpe dig med spørgsmål og tilbyder dig en bred vifte af forskellige tilbud, både før og efter din ankomst.
Tilflytterkonsulenterne tilbyder deres assistance omkring spørgsmål vedrørende flytning og bosætning. Det kan være opklarende spørgsmål omkring boligmuligheder, skoler og andre offentlige muligheder samt sociale og kulturelle tilbud i området.