Tilflytterservice på Fyn

Velkommen til Fyn

– øen, hvor du kan leve livet i flere hastigheder

Fyn består af kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense og Svendborg  samt de to sydlige øer Ærø og Langeland.

Midt mellem Jylland og Sjælland finder du en helt særlig del af Danmark. Her bliver fortiden, nutiden og fremtiden forenet i en ubeskrivelig stemning – den fynske idyl.

Lige meget hvor du bosætter dig, vil du få haven, havet, historien, H.C. Andersen og hyggen helt tæt på.
Fyns beliggenhed skaber de perfekte muligheder for vækst og udvikling – øen er et teknologicentrum i verdensklasse, som giver dig unikke muligheder både inden for uddannelse og karriere.

Vores tilflytterkonsulenter er klar til at hjælpe

På Fyn og øerne er vi klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig til bosætning i området. Din lokale tilflytterkonsulent vil hjælpe dig med spørgsmål og tilbyder dig en bred vifte af forskellige tilbud, både før og efter din ankomst.

Tilflytterkonsulenterne tilbyder deres assistance omkring spørgsmål vedrørende flytning og bosætning. Det kan være opklarende spørgsmål omkring boligmuligheder, skoler og andre offentlige muligheder samt sociale og kulturelle tilbud i området.

Mød holdet af tilflytterkonsulenter og partnerlivskonsulenter på Fyn her.

 

International Community Odense

International Community Odense

Bosætningskonsulent for internationale
Pia Seifert Bech
T: +45 5116 4696
M: piasb@odense.dk
W: www.odense.dk

 

5 tips til oplevelser på Fyn

  • Lad dig forføre af smagen ved de mange markeder, gårdbutikker, frugtplantager, restauranter og smagsruter fordelt i det smukke landskab.
  • Tag et afbræk fra hverdagen og fordyb dig i Fyns mangfoldige naturområder.
  • Havet er aldrig mere end en halv time væk, og med Fyns 96 omkringliggende øer har du rig mulighed for at lave et ø-hop og opleve det ene skønne landskab efter det andet.
  • Udforsk den fynske historie i de smukke gamle købstæder eller på mere end de 120 slotte og herregårde, som tilbyder dig alt fra picnic og afslapning på græsset til underholdning og historiefortællinger.
  • Mærk stemningen og de forførende eventyr i H.C. Andersens barndomsgader i Odense, hvor udstillinger byder på historier for store og små.

Vi byder på en afvekslende hverdag såvel som weekend med overraskende oplevelser til alle dine sanser. Forvent dig noget særligt. Lad dig forføre af den fynske idyl.