Virksomhedssiden på LinkedIn – støvet eller stylet?

Vil du have konkrete værktøjer til, hvordan du enkelt og professionelt markedsfører din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads – og derved tiltrækker nye kandidater – via LinkedIn?

Så tilmeld dig dette netværksarrangement, hvor Business Aabenraa, H.P. Therkelsen og work-live-stay samler syddanske virksomheder til spændende eftermiddag med ny inspiration og sparring om virksomhedens potentiale på LinkedIn.

Med flere end 500 millioner brugere på verdensplan og 2 millioner danske profiler er LinkedIn en guldgrube for dig, der vil skabe vigtige touch points med de bedste talenter, som kan gøre forskellen for din virksomhed nu og på sigt.

Tonny Mikkelsen – en af landets førende LinkedIn-eksperter – guider dig igennem og giver tips til, hvordan du brander og synliggør din virksomhed for potentielle talenter. Fokus vil være på virksomhedssiden, og du lærer at:

  • Skabe ørenlyd og få de gode historier ud at leve på LinkedIn
  • Kommunikere om virksomhedens værdier og image
  • Målrette dine aktiviteter mod de rette talenter
  • Aktivere dine medarbejdere som ambassadører for virksomheden (din næste medarbejder findes ofte i deres netværk!).

Dagen byder på en kombination af oplæg og sparring. Oplægget vil være lavpraktisk og hands-on med konkrete eksempler.

Hvem kan deltage

Målgruppen er dig som har en LinkedIn-virksomhedsside. Du har måske postet et par updates, men har ingen klar strategi for, hvordan du skal bruge LinkedIn-virksomhedssiden aktivt. Du savner måske viden om, hvad der virker, eller hvordan det teknisk fungerer, og du ønsker at aktivere dine medarbejdere, men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang.

Da oplægget er dialogbaseret, er der et max. på 20 deltagere.

Tilmelding sker efter først til mølle, så skynd dig at booke din plads allerede i dag!

Download invitationen her

 

Arrangeres i samarbejde med