Der er hjælp at hente til dine internationale medarbejdere

Integration og fastholdelse af internationale medarbejdere

Vi vil så gerne have, de bliver lidt længere…
Det har ofte været en lang proces at få tiltrukket og rekrutteret de rette medarbejdere. Og når de først er i folden, er det vigtigt at fastholde dem, så viden og knowhow bibeholdes hjemme i butikken. Når det gælder internationale medarbejdere kan fastholdelsen være særligt udfordrende, da faktorerne, der spiller ind, er ganske komplekse. Viden om dansk sprog, kultur og ikke mindst regler og love spiller en stor rolle ligesom det også er afgørende, at en eventuel medfølgende partner kan se en mening med livet i de nye omgivelser.

work-live-stay inviterer i samarbejde med Den Jyske Sparekasse, Skov Advokater og Vejle Kommunes tilflytterservice til netværksmøde om integration og fastholdelse af internationale medarbejdere. Kom med og få viden om, hvor du kan finde hjælp til fastholdelsen. Du vil få informationer om gældende regler for køb af fast ejendom i Danmark for udlændinge og rådgivning om hvordan du tager hånd om dine internationale medarbejderes behov.

Du vil også få en grundig gennemgang i de tilbud, der findes til din virksomhed og dine internationale medarbejdere omkring bosætning, valg af daginstitution, netværk, job til ægtefællen og meget mere.

 

Download invitationen her

 

 

   

 

 

Finansieret af Syddansk Vækstforum